Jeg kan huske følelsen, jeg havde, de første gange det gik op mig at intet varer ved.

At alting ændrer sig. Ofte og ufravigeligt.

En lidt trist følelse men på samme tid enormt befriende.

Hvis du af og til synes at det der med at få træning eller bevægelse og hverdag til at hænge sammen, så er du altså ikke alene. Det kan næsten være et kunststykke at skulle balancere arbejde, familie og sociale arrangementer i sig selv - og at snige en form for træning ind i den ligning, gør den ikke nødvendigvis nemmere at løse.

Du behøver ikke at gå all in på kur og restriktioner, fordi du måske føler at ferien har været lidt mere ‘afslappet’ på kostfronten end du lige havde lyst til.

Du behøver heller ikke at straffe dig selv med træning, fordi du føler, at du har spist mere end ‘du burde’.

Det der med at ændre vaner kan være svært. Det samme kan det at få ‘mere ro på maden’.

Det tager tid - og af og til vil det føles som om, du er helt gået i stå.

I de tider kan det måske være hjælpsomt for dig at stoppe op og kigge på, hvor du er kommet fra.

Jeg skriver jævnligt om min møffeljustering og hvordan jeg ‘gearer ned’ om vinteren - nu vil jeg dele, hvad jeg gør om sommeren.

I de her badetøjstider minder jeg dig kærligt om, at din partner ikke gider at høre om ‘din dellede mave’ eller ‘dine blævrende, tykke lår’.

Eller bare sådan helt generelt at høre på, at du taler grimt om dig selv og din egen krop.

Jeg har godt nok brugt mange år på at træne ‘for at se anderledes ud’. Alt for mange faktisk.

Lavet cardio for at tabe mig. Trænet styrke (eller diverse hold) for at ‘tone min krop’. I nogle perioder 5-6 gange om ugen. I andre perioder 0. Fordi. Det ikke var sjovt. Jeg gjorde det med et eneste formål og det var at ‘fixe mig selv og min krop’. Og jeg så mig selv som sådan én der trænede fordi jeg ‘burde’.

Hvis andre snakkede grimt til og om dig og din krop - ville du så være venner med dem?

Intet velfungerende samarbejde har nogensinde været baseret tyranni - og hvis du godt kunne tænke dig at have det bedre i eget skind, er allerførste skridt at blive opmærksom på, hvordan du taler til og om den.

Konstant bekymring omkring hvad andre mener og tænker om din krop, dens størrelse og dens udseende optager enormt store mængder af din mentale båndbredde - der kunne blive brugt på så mange andre ting, der ville kunne bringe dig glæde.

Det kan være nemt at dunke dig selv i hovedet for at spise på følelser eller andre behov end sult - men…

Af og til taler jeg med mine kvindelige klienter om, at de føler sig ‘bagud’ i forhold til at have ro på kroppen og maden.

Jeg har været sådan lidt ekstra-sulten den sidste tid. Ikke efter mad - næh, jeg har været det, jeg kalder ‘snackeren’. Jeg har haft lyst til at græsse lidt hele dagen uden egentlig at være sulten.

“Jeg træner mindre og taber mig. Kan det passe?”

Det sagde én af mine klienter forleden…

Noget jeg taler en del om med mange af de kvinder, jeg træner, er ‘frygten’ for hvad andre tænker om deres krop.

Frygten for at de selv er tilfredse - men at andre mener at de burde se anderledes ud (læs: f.ex. at være slankere).

Faktum er at muligheden for, at det er tilfældet forelægger. Sandsynligheden for det er faktisk ret stor.

En snak om træning og bevægelse - og hvordan du kan skabe nogle rammer for, at det rent faktisk er noget du har lyst til at gøre og at fastholde.

Forleden vejede jeg tre af damerne på det ene Badass-hold. De har alle arbejdet på at finde frem til hvilke vaner, der gør den største forskel for dem hver især. De havde tabt sig - en god del faktisk. Årsagen til vægttabet? Den var vidt forskellig…

Jeg skriver meget om at ‘få ro på maden’ gennem større bevidsthed omkring mønstre og færre restriktioner - og det kan til tider godt synes lidt fluffy.

“Jeg forstår godt idéen med det her ‘elsk dig selv som du er’, men jeg er der altså ikke. Jeg vil faktisk gerne tabe mig fordi jeg ved, at jeg bliver gladere og mere tilpas i min egen krop, når mit tøj sidder bedre”. (Citat: mange kvinder jeg taler med - jævnligt)

Jeg har helt fra barnben været uduelig til de fleste sportsgrene - især alt der involverede nogen form for bolde.

Hvis nogen havde fortalt mit yngre jeg, at jeg en dag ville komme hertil, hvor december ikke ville være lig med massiv madstress, ville jeg aldrig have troet på det.