Mindre madstress er et resultat af læring - og accept af snublerier

Vores køkkenbord er fyldt med julegodter lige nu - fordi der ikke er plads til det hele i skabene.

Selvom jeg godt ved at tilgængelighed øger sandsynligheden for at det bliver spist, så er det faktisk lige nu ikke et problem at have det stående.

Hvis nogen havde fortalt mit yngre jeg, at jeg en dag ville komme hertil, hvor december ikke ville være lig med massiv madstress, ville jeg aldrig have troet på det.

Faktum er at det med at ‘finde ro med mad’ kan tage lidt tid.

Det tager som sådan ikke tid at lave kvantespring og finde ro som udgangspunkt.

Næh, det der tager tid er at lande så meget i det, at det føles som om det sidder i din knoglemarv - helt naturligt.

Vejen derhen? Den er fyldt med snublerier, momentane overspisninger og læringer.

Den er også fyldt med sejre, AHA-oplevelser, accept og bevidsthed.

Vigtigst af alt er den baseret på erfaring.

Eksempel i praksis: når jeg arbejder hjemme og bliver sulten, er det nemt at gå ud i køkkenet og dykke i alle kagerne på autopilot. Men erfaring har lært mig, at jeg er sulten og at det er et reelt måltid, jeg har behov for allerførst. Og at hvis jeg dykker i den hypervelsmagende, mere energitætte mad (læs: kagerne), mens jeg er sulten, så er chancen for at jeg stopper igen, inden jeg har ryddet hele gildet, lille.

Det er altså ikke ‘kun’ spisning på sult, mæthed og lyst der har fået mig ‘i mål’. Det er også min egen ‘sunde fornuft’ - baseret på erfaring og mit kendskab til mine egne mønstre og ‘svagheder’.

Det er netop årsagen til at en nysgerrig, ikke-dømmende tilgang til dine egne snublerier er af afgørende betydning for din proces. Fordi det giver indsigt og erfaring. Især i en tid som nu, hvor det der med spisning godt kan fylde lidt mere.

At finde ro med maden handler (også) om at acceptere at rejsen indebærer snublerier.

At tillade dig selv at være nysgerrig på de erfaringer, du gør dig undervejs - og have tålmodighed nok til at give dig selv den tid det tager at vende noget, du (måske) har gjort i rigtig mange år.