Det er ikke dit 'job' at tilfredsstille andre menneskers præferencer

 
IMG_9846.jpg
 

Konstant bekymring omkring hvad andre mener og tænker om din krop, dens størrelse og dens udseende optager enormt store mængder af din mentale båndbredde - der kunne blive brugt på så mange andre ting, der ville kunne bringe dig glæde.

Du vil altid være for meget - eller for lidt - for nogle mennesker. Uanset hvor meget arbejde, du lægger i at optimere dig selv og gøre alle tilfredse, vil der altid være nogle der mener, at du kunne gøre noget bedre eller anderledes. Det er en kamp du aldrig kan vinde.

Der er så meget frihed at hente i accepten af, at det ikke er ‘dit job’ at skulle tilfredsstille andre menneskers præferencer for hverken udseende eller performance.

Det der til gengæld er dit job, er at skabe et liv på baggrund af dine egne værdier og præferencer. Et liv som inkluderer vaner, der giver mening for dig, i en krop du selv er tilpas i og med mennesker omkring dig, der accepterer dig som du er - og som du ser ud.

Forrige
Forrige

Du er på samme team som din krop - snak pænt til og om den

Næste
Næste

Spiser du på følelser?