Jeg kan huske følelsen, jeg havde, de første gange det gik op mig at intet varer ved

Jeg kan huske følelsen, jeg havde, de første gange det gik op mig at intet varer ved.

At alting ændrer sig. Ofte og ufravigeligt.

En lidt trist følelse men på samme tid enormt befriende.

Trist at erkende at alt det gode i livet kun er der for en stund. Og at vi allesammen én eller anden dag skal sige farvel til de mennesker, vi holder af. At de rare stunder kun er flygtige glimt før de falder hen og bliver minder.

En proces der er uundgåelig uanset hvor meget vi higer efter at fastholde ‘det rare’.

På samme måde er det befriende fordi det samme gælder for alt det der ikke føles rart. De ubehagelige følelser går væk igen.

Ubehagelige tanker - og deraf følelser - er flygtige.

Hjertesorg heler.

Udfordringer du aldrig troede du skulle overkomme bliver et fjernt minde - en historie at fortælle.

Dårlige relationer ophører og giver plads til nye og potentielt bedre.

De ‘pinlige eller skamfulde’ ting du gennem tiden har brugt meget tankevirksomhed på bliver glemt igen.

Alting ændrer sig hele tiden. Uanset om vi ønsker det eller ej. Stunder bliver til minder. Minder bliver til nostalgi.

Selv de virkelig ubehagelige minder har også sin plads. Nogle gange og måske oftest som en form læring - andre gange som et led i fortællingen om et liv der blev levet.