Jeg kan ikke komme i tanker om noget, der har fucket mere med min krops og mit hoveds trivsel, end da jeg spiste og trænede mig til at se sådan her ud.

Jeg bliver så glad, når jeg ser det her billede☺️

Det er (nogle af) Badass-damerne og det er taget en dag, hvor én havde brug for en krammer til træning.

Missionen med Badass-holdene var for mig at skabe et trygt rum, hvor man kan komme og møfle & bøfle på dagsformen - også de dage, hvor man er ‘lidt sprød i kanten’.

Et rum hvor vi fejrer hinandens sejre og støtter hinanden i både ups and downs.

Hvor der er plads til både gode grin, dårlige jokes, stærkhed og sårbarhed.

Når jeg snakker med klienter om vægttab og æstetiske forandringer, spørger jeg som regel også ind til, hvordan resten af familien ‘ser ud’.

Oftest kommer der et svar á la: “Min far er slank. Min mor - og også min mormor faktisk - har samme kropstype som jeg har; vi har tendens til [indsæt selv familie-kropskendetegn]”.

Hvis du længe har haft et lidt svært forhold til mad, kan tanken om at bruge tid på at få et mere roligt og fleksibelt forhold til mad virke helt overskuelig.

Som udgangspunkt kan det måske faktisk virke mest fristende, at fastholde dit gamle mønster med madregler og restriktioner, fordi det er en form for kontrol, som kan føles tryg.

Også selvom du godt kan mærke, at det er det helt modsatte, du egentlig har behov for; altså færre madregler og mindre kognitiv kontrol.

I mine yngre år var min instinktive opfattelse at jeg ’bare lige skulle’ nå dét (f.ex. opnå vægttab, have økonomisk frihed, finde partneren etc.) og så var ‘mit mål’ nået.

Altså en opfattelse af, at når først [indsæt selv drømmescenarie] var opnået, så var ’livet komplet’.

Med alderen har jeg (som resultat af både sejre og svære tider) indset, at livet er lidt af en dynamisk fætter.

Og at det dynamiske aspekt netop er det, der betyder, at det du opnår skal vedligeholdes og plejes, for at det fortsat er dit at kunne fastholde.

Tænk hvis det var muligt for dig at ’finde tilbage’ til dine gamle spisemønstre, fra før slankekure og madregler gjorde sit indtog i dit liv.

Tænk hvis du igen kunne spise på sult og mæthed, nydelse og lyst – og bruge et minimum af din energi på ’burde ikke’ og ’må ikke’ i forbindelse med spisning.

Tænk hvis der ikke var noget mad der i sig selv var ’forbudt’ eller ’usundt’, men at du selv var fri til at vælge, hvad du havde lyst til at spise hvornår.

Jeg træner, fordi jeg godt kan lide følelsen af at være stærk, og fordi det er mit mentale frirum (sammen med gåture).

Træning har instant labrador-effekt på mit humør og bidrager til mit overskud til hverdagen.

Oooog så er det en god bivirkning at det har positiv indflydelse på min sundhed generelt og at det bidrager til, at jeg føler mig godt tilpas i mit eget skind😊

Hvorfor træner du?💪🏼

Når jeg spørger ind til intentioner tænker jeg ikke på all-in nytårsforsæt (som potentielt kun holder 14 dage ind i januar). Nææh, jeg tænker på dine tanker omkring og ønsker for hele året der venter.

Ting du godt kunne tænke dig at få prøvet af eller gjort.

Måske nye ting, du godt kunne tænke dig at dykke ned i.

Ting du godt kunne tænke dig skulle ske i år.

Hvis der er noget, jeg hører af og til, så er det (blandt andet) ovenstående sætning.

Hvis jeg var en tough-love-kinda-træner ville jeg samtykke med et “Ja, tag dig sammen” - du ved; ‘den nemme træner-løsning’

Et værktøj der for mange, jeg arbejder med, er hjælpsomt til at finde mere ‘madro’, er at være nysgerrig på, hvornår de spiser på sult og hvornår de spiser på andet end sult; ‘sult under og over halsen’.

Jeg skriver - og taler - rigtig meget om det her med at finde en trænings- eller bevægelsesform, du har lyst til og som er meningsfuld for dig at dyrke.

At noget er meningsfuldt for dig at gøre, er nemlig afgørende for at du får det gjort af den simple årsag at du selv har lyst til at komme afsted.

“Mad fylder meget mindre i min bevidsthed. Det er ligesom om, jeg har fået en masse ny mental kapacitet, fordi mine tanker ikke hele tiden er optaget omkring mit næste måltid. Nu glæder jeg mig bare over at finde ud af, hvad jeg gerne vil bruge den kapacitet til i stedet for”

Jeg kan huske følelsen, jeg havde, de første gange det gik op mig at intet varer ved.

At alting ændrer sig. Ofte og ufravigeligt.

En lidt trist følelse men på samme tid enormt befriende.

I de her badetøjstider minder jeg dig kærligt om, at din partner ikke gider at høre om ‘din dellede mave’ eller ‘dine blævrende, tykke lår’.

Eller bare sådan helt generelt at høre på, at du taler grimt om dig selv og din egen krop.

Jeg har godt nok brugt mange år på at træne ‘for at se anderledes ud’. Alt for mange faktisk.

Lavet cardio for at tabe mig. Trænet styrke (eller diverse hold) for at ‘tone min krop’. I nogle perioder 5-6 gange om ugen. I andre perioder 0. Fordi. Det ikke var sjovt. Jeg gjorde det med et eneste formål og det var at ‘fixe mig selv og min krop’. Og jeg så mig selv som sådan én der trænede fordi jeg ‘burde’.

Hvis andre snakkede grimt til og om dig og din krop - ville du så være venner med dem?

Intet velfungerende samarbejde har nogensinde været baseret tyranni - og hvis du godt kunne tænke dig at have det bedre i eget skind, er allerførste skridt at blive opmærksom på, hvordan du taler til og om den.

Konstant bekymring omkring hvad andre mener og tænker om din krop, dens størrelse og dens udseende optager enormt store mængder af din mentale båndbredde - der kunne blive brugt på så mange andre ting, der ville kunne bringe dig glæde.

Det kan være nemt at dunke dig selv i hovedet for at spise på følelser eller andre behov end sult - men…

Af og til taler jeg med mine kvindelige klienter om, at de føler sig ‘bagud’ i forhold til at have ro på kroppen og maden.

Jeg har været sådan lidt ekstra-sulten den sidste tid. Ikke efter mad - næh, jeg har været det, jeg kalder ‘snackeren’. Jeg har haft lyst til at græsse lidt hele dagen uden egentlig at være sulten.