Kan du huske dengang - før du stiftede bekendskab med slankekure?

Tænk hvis det var muligt for dig at ’finde tilbage’ til dine gamle spisemønstre, fra før slankekure og madregler gjorde sit indtog i dit liv.

Tænk hvis du igen kunne spise på sult og mæthed, nydelse og lyst – og bruge et minimum af din energi på ’burde ikke’ og ’må ikke’ i forbindelse med spisning.

Tænk hvis der ikke var noget mad der i sig selv var ’forbudt’ eller ’usundt’, men at du selv var fri til at vælge, hvad du havde lyst til at spise hvornår.

Og tænk hvis ovenstående rent faktisk kunne ske i overensstemmelse med dit ønske om også at ville være tilpas i eget skind.

Hvis du (som rigtig mange andre) har brugt adskillige år af dit liv på at monitorere din krop og din mad, så kan ovenstående nok synes som en seriøs grad af utopi. I hvert fald lige nu. Måske fordi det kan føles uendeligt langt væk.

Men det kan faktisk godt (på individuel vis) lade sig gøre.

Betyder det, at du vil finde tilbage til dit 4-årige-spisende-jeg, der for evigt vil slukke al bevidsthed omkring gamle maddogmer og tidligere regler, du har med i bagagen? Nej, dét ville nok være utopi.

Men at du, gennem træning af spisning på sult, mæthed, lyst og nydelse, finder tilbage til dine egne behov – og derigennem nemmere selv kan prioritere, hvad du reelt vil spise og i hvilke mængder (i stedet for at bruge krudt på, hvorvidt noget er sundt eller usundt) - dét er faktisk, for de fleste, muligt.

Er det gjort over natten? Nej, det ville også være utopi.

Du har måske brugt år på at træne din ’kur-muskel’ og selvom det næppe vil tage lige så lang tid at træne din ’ro-på-maden- muskel’, så er det altså noget, der kræver både små skridt, gradvis eksponering og øvelse over tid.

Mit bud er, at du ret hurtigt vil mærke en forskel i dine spisemønstre og -præferencer. Og den oplevelse kan i sig selv, for langt de fleste, gøre det helt okay, at det potentielt tager år før det sidder ’helt på rygraden’.

Fordi det giver følelsen af, at være på rette vej. Og fordi bare et fragment af følelsen af mere madro (og mindre madstress) føles så forbandet godt – og giver frihed til at bruge din mentale båndbredde på alle mulige andre aspekter af dit liv, som føles så meget mere meningsfuldt (end madstress).