Et visuelt møfleoverblik kan facilitere fejring over det, du får gjort - og mulighed for at planlægge og prioritere det, der er vigtigt for dig at gøre, før andre ting spiser din tid.

Af og til får jeg meldinger fra klienter, der tidligere har været i et forløb hos mig. Måske lige en status på hvordan det går eller refleksionsdeling omkring opture eller udfordringer i processen.

Jeg sætter altid virkelig stor pris på de mails, fordi jeg ved at processen efter forløbet er lige så vigtig som selve forløbet.

Om mit forhold til hjemmetræning - og et eksempel på, hvordan min træning hjemme ser ud under lockdown.

Det kan være svært at omsætte teori til praksis på egen hånd. Og det kan føles både overvældende og (måske for nogen) lidt som en fiasko ikke at kunne ‘lykkedes’ med det.

Især i en social medie-kultur hvor der hver dag bliver leveret så meget godt, gennemarbejdet content og så mange værktøjer lige til at ‘gøre brug af’.

Jeg møder ganske ofte nogen, som godt ‘forstår teorien’ og har alle værktøjerne ved hånden, men som ikke føler, at de helt kan omsætte det til praksis på egen hånd (endnu).

Forleden havde jeg en samtale med en klient, jeg har arbejdet sammen med i par år. Hun er ikke længere i forløb - men af og til tager vi en samtale, for at vende det der lige fylder, eller noget hun vil nørde med.

I sidste uge var det hjemmetræning.

Hvad skal der mon til for, at det giver mening for dig at have en form for momentum i praksis?

Jøsses, jeg har haft godt af at savne bøfburet lidt. Hånden på hjertet, jeg synes at hjemmetræning er dødssygt. Jeg foretrækker, at komme ud af huset og ind i bøfburet, når jeg skal løfte tungere ting🏋🏽‍♀️

Af og til kan man godt have en følelse af, at være ’kørt lidt af sporet på sundhedsfronten’ 🤯

Det kan opleves som, at de gode vaner, du tidligere trivedes så fint med, for en stund føles uendeligt langt væk.

Det er ikke unormalt at noget ’livsændrende’ kan bringe én ud af kurs; ændringer på job-fronten, flytning, ny kæreste eller et brud - eller at miste én du holder af. Andre gange er det ’bare’ højtider, ferie - eller livet generelt🤷🏽‍♀️

Tænk hvis flere satte træningsmål med fokus på ‘kropsfølelse og kunnen’ fremfor æstetik og udseende. På bevægeglæde og lidt mere lyst fremfor ‘skulle & burde’. På fleksibilitet og dagsform fremfor ufleksible træningsplaner.

Tænk hvis flere fejrede alt det kroppen kan, istedet for at fokusere på alt det ‘den ikke er’.

Jeg bliver så glad, når jeg ser det her billede☺️

Det er (nogle af) Badass-damerne og det er taget en dag, hvor én havde brug for en krammer til træning.

Missionen med Badass-holdene var for mig at skabe et trygt rum, hvor man kan komme og møfle & bøfle på dagsformen - også de dage, hvor man er ‘lidt sprød i kanten’.

Et rum hvor vi fejrer hinandens sejre og støtter hinanden i både ups and downs.

Hvor der er plads til både gode grin, dårlige jokes, stærkhed og sårbarhed.

Når jeg snakker med klienter om vægttab og æstetiske forandringer, spørger jeg som regel også ind til, hvordan resten af familien ‘ser ud’.

Oftest kommer der et svar á la: “Min far er slank. Min mor - og også min mormor faktisk - har samme kropstype som jeg har; vi har tendens til [indsæt selv familie-kropskendetegn]”.

I mine yngre år var min instinktive opfattelse at jeg ’bare lige skulle’ nå dét (f.ex. opnå vægttab, have økonomisk frihed, finde partneren etc.) og så var ‘mit mål’ nået.

Altså en opfattelse af, at når først [indsæt selv drømmescenarie] var opnået, så var ’livet komplet’.

Med alderen har jeg (som resultat af både sejre og svære tider) indset, at livet er lidt af en dynamisk fætter.

Og at det dynamiske aspekt netop er det, der betyder, at det du opnår skal vedligeholdes og plejes, for at det fortsat er dit at kunne fastholde.

Tænk hvis det var muligt for dig at ’finde tilbage’ til dine gamle spisemønstre, fra før slankekure og madregler gjorde sit indtog i dit liv.

Tænk hvis du igen kunne spise på sult og mæthed, nydelse og lyst – og bruge et minimum af din energi på ’burde ikke’ og ’må ikke’ i forbindelse med spisning.

Tænk hvis der ikke var noget mad der i sig selv var ’forbudt’ eller ’usundt’, men at du selv var fri til at vælge, hvad du havde lyst til at spise hvornår.

Jeg træner, fordi jeg godt kan lide følelsen af at være stærk, og fordi det er mit mentale frirum (sammen med gåture).

Træning har instant labrador-effekt på mit humør og bidrager til mit overskud til hverdagen.

Oooog så er det en god bivirkning at det har positiv indflydelse på min sundhed generelt og at det bidrager til, at jeg føler mig godt tilpas i mit eget skind😊

Hvorfor træner du?💪🏼

Jeg skriver - og taler - rigtig meget om det her med at finde en trænings- eller bevægelsesform, du har lyst til og som er meningsfuld for dig at dyrke.

At noget er meningsfuldt for dig at gøre, er nemlig afgørende for at du får det gjort af den simple årsag at du selv har lyst til at komme afsted.

For nogle er det fedt at løbe et marathon, for andre er det ‘eneste rigtige’ at dyrke styrketræning. For nogle er zumba det sjoveste i hele verden. For andre er pilates det eneste de har lyst til at tage afsted til.

For rigtig mange er det svært at finde ud af hvad de skal træne - fordi andre har en mening omkring hvad der er ‘det rigtige’ at gøre.

Hvis du af og til synes at det der med at få træning eller bevægelse og hverdag til at hænge sammen, så er du altså ikke alene. Det kan næsten være et kunststykke at skulle balancere arbejde, familie og sociale arrangementer i sig selv - og at snige en form for træning ind i den ligning, gør den ikke nødvendigvis nemmere at løse.

Du behøver ikke at gå all in på kur og restriktioner, fordi du måske føler at ferien har været lidt mere ‘afslappet’ på kostfronten end du lige havde lyst til.

Du behøver heller ikke at straffe dig selv med træning, fordi du føler, at du har spist mere end ‘du burde’.

Jeg skriver jævnligt om min møffeljustering og hvordan jeg ‘gearer ned’ om vinteren - nu vil jeg dele, hvad jeg gør om sommeren.

Jeg har godt nok brugt mange år på at træne ‘for at se anderledes ud’. Alt for mange faktisk.

Lavet cardio for at tabe mig. Trænet styrke (eller diverse hold) for at ‘tone min krop’. I nogle perioder 5-6 gange om ugen. I andre perioder 0. Fordi. Det ikke var sjovt. Jeg gjorde det med et eneste formål og det var at ‘fixe mig selv og min krop’. Og jeg så mig selv som sådan én der trænede fordi jeg ‘burde’.