Oplever du, at det er svært at omsætte den viden, du læser og hører, til praksis?

svært at omsætte den.png

Det kan være svært at omsætte teori til praksis på egen hånd. Og det kan føles både overvældende og (måske for nogen) lidt som en fiasko ikke at kunne ‘lykkedes’ med det.

Især i en social medie-kultur hvor der hver dag bliver leveret så meget godt, gennemarbejdet content og så mange værktøjer lige til at ‘gøre brug af’.

Jeg møder ganske ofte nogen, som godt ‘forstår teorien’ og har alle værktøjerne ved hånden, men som ikke føler, at de helt kan omsætte det til praksis på egen hånd (endnu).

Og her er det virkelig-virkelig vigtigt at huske på, at bare fordi du har muligheden for at benytte alle værktøjerne, så betyder det ikke, at du behøver at bruge dem alle sammen. Det behøver heller ikke at betyde, at du nødvendigvis synes det er særlig nemt at gøre det på egen hånd.

Et eksempel med overført betydning:

Da jeg i tidernes morgen flyttede hjemmefra kom min bonusfar med et styks veludstyret værktøjskasse. Den rummede alt, hvad jeg skulle bruge til at ‘holde hus’ og være en selvstændig handybøf. Jeg havde en masse forskellige stykker værktøj - men jeg behøvede ikke at bruge det hele på én gang. Hammeren var jo totalt overflødig, når jeg skulle skrue en skrue i væggen. Og mens jeg selvfølgelig godt kunne slå et søm i en væg så var det en helt anden sag f.ex. at hænge lamper op - der var jeg på udebane. Jeg havde værktøjet, men jeg havde ikke lært at bruge det hele endnu. Mange år senere er jeg en badass handybøf, men det har altså taget noget tid at lære at bruge al det værktøj, jeg har til rådighed og at kunne gennemskue, hvornår hvad har sin berettigelse.

Med andre ord: selvom du har værktøj fuldt tilgængeligt, betyder det ikke nødvendigvis, at det alt sammen er nemt at tilgå selv, ej heller at du skal benytte dig af det hele på én gang. Det er okay, hvis du synes det er svært. Måske du har behov for at få lidt assistance til at finde din egen måde at kunne bruge værktøjerne selv?

Det kræver af og til redskaber at lære at bruge værktøjet, og nogle gange kan det være okay at bede om lidt assistance til at finde din egen måde at kunne ‘gør’ det selv’ (pun intended😜).

Forrige
Forrige

Lockdown & hjemmetræning

Næste
Næste

Jeg har det som om nogen har bedt mig om at have sex med en gammel mand - jeg kan ikke!