Om lockdown-træning og at savne bøfburet

Jøsses, jeg har haft godt af at savne bøfburet lidt☺️

Hånden på hjertet, jeg synes at hjemmetræning er dødssygt. Jeg foretrækker, at komme ud af huset og ind i bøfburet, når jeg skal løfte tungere ting🏋🏽‍♀️

Den første tid af corona lå min ‘styrketræning’ på et mindre sted end den plejer. Vi mobilitetsmøflede hver morgen, cyklede lange ture i weekenden og jeg gik ture stort set hver dag - og min bøfling derudover var typisk 2-4 x den første måned.

Det miks af møfling er på mange måder rigtig fin for mig; jeg kan godt lide at være fleksibel omkring min bevægelse, og det var helt ok at få en pause fra bøflingen for en stund😊

Da åbningen af træningscentrene blev skudt til august, kunne jeg godt mærke, at det var rart at holde noget momentum, så jeg ikke havde en følelse af at være slap-slap, når jeg kom tilbage igen - og jeg genoptog derfor min kontinuerlige bøfling.

Siden da har jeg hjemmebøflet to gange om ugen á 20-30 minutter’ish. Var det kedeligt? Helt vildt. Men jeg kombinerede det med underholdende podcast og fik det bedste ud af det. Jeg vidste, at jeg ville være glad for det på den anden side af coronaden (tak for udtrykket @kaptajnmeier ).

I dag vågnede jeg op og havde mega lyst til at komme i bøfburet igen, så vi startede dagen med en tur i Repeat (SATS, hvor vi plejer at træne, er lukket til torsdag) .

Jeg holder af min bøfning, bevares, men min helt ‘iboende barnlige begejstring’ omkring min egen træning, som jeg havde engang, har jeg ikke haft længe (fordi andre ting er blevet ‘vigtigere’ - og det er ikke nødvendigvis en dårlig ting). Indtil i dag. Det var sundt for mig at få lov til at savne - og det føles virkelig dejligt at være ‘hjemme igen’ .

Jeg havde selvfølgelig min ‘Hurts so good’-top på, hvilket jeg tænker er meget passende for, hvordan jeg kommer til at have det i morgen #hejdoms 🙈