Take-away, minus træning og flad mave – er det muligt?

Jeg har spist take-away til aftensmad 5 ud af 7 dage i den forgangne uge (den 6. aften var min aftensmad 150 g bland selv slik…).

Jeg flyttede sidste onsdag – og har hverken haft lyst eller overskud til at skulle stå i køkkenet.

Betyder det at jeg er doven? Næh – jeg har bare haft rigtig meget andet at se til.

Betyder det at jeg har ædt ‘junk’ dag ud og dag ind? Næh, jeg har valgt forskellige steder med mulighed for ‘sundere’ alternativer; ex. Sticks’n Sushi, Le Marché, Brass (madnørdet bistro på Østerbro) eller WeDoFood.

Og jo – så var der i fredags hvor jeg havde lyst til en burger. Så der kørte jeg på Grillen Nørrebro og købte en stor burger med curly fries og ekstra aioli. Og i søndags.. Hvor jeg havde været til brunch over middag – og egentlig bare havde lyst til lidt slik til en film om aftenen. Jeg kunne have blandet 500 g slik. Men jeg blandede kun 150 g. Fordi jeg vidste, at det dækkede det behov jeg havde lige dér.

Jeg fik slet ikke styrketrænet i sidste uge. Til gengæld gik jeg helt absurd mange skridt, flyttede (mange) kasser og rykkede rundt på tunge møbler. Og så fik jeg løbet mine lunte/hyggeture tre gange. Mest fordi jeg trængte til adspredelse midt i kasser, diverse shopping, arbejde etc.

Har det gjort noget dårligt ved min krop? Næh. Den ligner sig selv. Burde jeg have dårlig samvittighed over at spise take-away i en helt uge og slet ikke checke in i et træningscenter? Heller ikke.

Fordi jeg sørger for at have mit fundament i orden. Jeg bevæger mig, drikker mit vand, spiser mine grøntsager. Jeg arbejder på søvnen – den er ved at være back on track ovenpå en periode med temmelig meget om ørerne. Jeg smider altså ikke bare ‘det hele over bord’ fordi mit liv ikke er som det plejer. Jeg navigerer bare så godt som jeg kan midt i den situation, jeg står i lige nu.

Til gengæld var det første jeg gjorde den dag jeg flyttede ind faktisk at bestille mine elskede Aarstidskasser – jeg får min første levering på søndag. Og nu glæder jeg mig til at lave min egen mad igen.

Min pointe er at livet af og til rammer – og det er også okay. Spørgsmålet er bare hvordan du håndterer det. Du behøver ikke at ‘smide det hele over bord’ bare fordi du er ude af vante rammer. Det behøver ikke at være ‘enten eller’. Og take-away behøver ikke at være lig med burger og pizza. Hver gang.