Skal du have en kostplan?

Du vil gerne tabe dig. Bare liiige 5 kg. Det burde kunne klares med en lille måned på en kostplan, tænker du.

Og ja, du har ret. Det kan sagtens lade sig gøre. Du kommer desværre nok bare – med al sandsynlighed – til at tage det hele på igen.

Hvorfor? Fordi det handler om at finde den ‘rejse’, der også er sjov at holde EFTER dit mål er nået.

Det handler ikke kun ‘om at smide de sidste 5 kg’ – for de skal jo også holdes af bagefter. Og hvis du midlertidigt holder en kostplan og dropper den, når du har nået dit mål – så ryger alle 5 kg og måske lidt til, på igen.

Det handler om at få opbygget nogle vaner der holder på hele rejsen – og ikke kun til slutmålet er nået.

Det handler om at få lagt et godt fundament, hvorfra du har plads til at ‘leve livet’ – og nyde god mad, vin og hvad du ellers godt kan lide, sammen med mennesker du holder af.

Og netop derfor er kostplaner så ubrugelige til langvarigt vægttab – fordi du ikke lærer at navigere i noget, du kan holde på sigt.

Alle kan sige nej tak til mad i sociale sammenhænge for en kortere periode – og det er som sådan også sundt nok at prøve, fordi du bliver bevidst om hvor ofte du siger ja tak til mad, du egentlig ikke reelt har lyst til.

Problemet med kostplaner er, at de fortæller dig hvad der er tilladt – og alt derudover er forbudt. Hvad sker der så når det forbudte igen bliver tilladt?

Du rydder bordet; tømmer brødkurven, spiser hele pladen med chokolade – og alle chips i kurven der står foran dig til det der arrangement, du alligevel ikke gider at være til.

Og de 5 kg er på igen før du får set dig om. Du bliver ked af det – føler dig som en fiasko. Hvorfor har du ikke rygrad nok? Hvad med alle de komplimenter du fik? Folk kan jo se at du ikke kunne holde det.

Det er ikke dig den er gal med. Det er din strategi. Der skal sadles om. Prøves noget nyt. Slut med kostplaner. Slut med quick fixes. Slut med forbud og regler. Slut med at straffe dig selv.

Forrige
Forrige

Take-away, minus træning og flad mave – er det muligt?

Næste
Næste

Et roligere forhold til mad