#fuckbalance

Hele denne her ‘#balance-#elskdigselv’-bølge er stukket en lille smule af, hvis du spørger mig.

Bevares, jeg har selv bidraget til den.

Og jeg synes den er vigtig – som en modtendens til den ekstremt sixpack-fikserede-vi-skal-alle-sammen-have-blodårer-på-maven-og-spise-ris-kylling-og-grønne-bønner-tendens der havde spredt sig på sociale medier i takt med bikini fitness-sportens indtog på de sociale medier.

Det der ikke er nogen der siger er, at vi jo alle alligevel har én eller anden form for forfængelighed – og at vi jo allesammen godt kan lide at kunne lide, det vi ser i spejlet.

Og at det er okay også at have et ønske om at være sund. Eller at spise sundt. Du behøver ikke at spise bland-selv slik for at have balance. Du behøver heller ikke at poste burgere på Instagram sammen med #balance.

I bund og grund udspringer det hele jo bare af at gøre opmærksom på at det ikke ‘fucker det hele op’ at du afviger fra ‘din sunde livsstil’ jævnligt. At der er plads til både og. Og at du ikke behøver at have dårlig samvittighed over det.

Det handler til gengæld ikke om at det skal være der for at du har balance.

Som kloge ninaq.dk forleden gjorde opmærksom på så er det uperfekte lige pludselig blevet ‘det perfekte’. At ‘balancen’ er det rigtige – og at du er nødt til også at afvige fra den ‘sunde’ livsstil for ikke at være ‘for meget’. Hun havde flere gange fået påpeget at hun aldrig spiser bland-selv slik – WTF? Er det seriøst? Hvad nu hvis hun ikke kan lide bland-selv slik? Eller ikke har lyst til det? Er hun så ikke i ‘#balance’?

Du kan ikke bruge ‘balance’ som ideal – det findes ikke. Balance er ikke noget konkret du kan ‘opnå’. Hvordan måler du det? Hvornår er du i mål?

Det er altså bare ligesom blevet et nyt (måske uopnåeligt) ‘ideal’ at stræbe efter; at være i balance – hvad det så end er.

Jeg er ikke i balance. Jeg stræber til gengæld efter ikke at have dårlig samvittighed længere, når jeg afviger fra min ‘sunde’ livsstil.

Som udgangspunkt kan jeg godt lide at have en ‘sund’ hverdag. Jeg kan godt lide at jeg føler mig stærk, at min energi er god, at jeg ikke føler mig oppustet og utilpas i min krop. Jeg kan også godt lide at jeg holder min krop ‘pæn’. Det jeg definerer som pæn. Ikke det andre definerer som pæn.

Jeg kan godt lide at jeg ikke længere slår mig selv oveni hovedet hvis jeg spiser noget andet end det mange af os definerer som ‘sundt’. Før i tiden ville jeg bruge uanede mængder af energi på at fortryde en burger med fritter, et glas rødvin eller en pose slik. Og dét er kontraproduktivt. Og lige netop dét er vigtigt for mig at jeg ikke længere gør.

At jeg nyder – og kommer videre. At jeg har accepteret at der er plads til både og. At jeg ikke bliver hverken usund eller tykkere af at afvige regelmæssigt. Og at jeg ikke bruger energi på at fortryde noget der var rart. Og som måske ovenikøbet var i rart selskab. Og hvis der er noget vi ved er ‘sundt’ for os, så er det sociale relationer.

Tingene skal altså ses i et større billede. De fleste af os vil så gerne have nogle rammer og regler vi kan navigere ud fra. Nu er det blevet balance. En ny ramme for hvordan ‘vi navigerer’ i det ekstreme sundhedsræs.

Husk nu bare lige på at der kun er én ting der er ‘perfekt’; og det er det der fungerer for dig.