Er du også træt af madstress og kronisk dårlig samvittighed?
Årh, du vil så gerne slappe af. Hygge dig, nyde god mad og lidt vin.
Men du er også træt. Træt af at vågne op og scanne dit madindtag dagen før – og træt af at slå dig selv oven i hovedet over at du IGEN ‘faldt i’.
Træt af at du ikke har nogen rygrad.
At du ikke bare kan holde dig til ‘planen’, til ‘det sunde mad’ eller i hvert fald bare IKKE spise alt det der, som du jo igen og igen læser alle steder er ‘no-go’, hvis du gerne vil være fast og stram og lækker.
Damebladsviden, som jeg ynder at kalde det. ‘De fem sunde fødevarer du SKAL kende, hvis du gerne vil være fit’.
Eller ‘det forbudte sukker’ som ‘karamelliserer i huden’ og får dig til at se 10 år ældre ud instantly. Som giver appelsinhud, siger de.
‘Sukker er gift’ læser du igen og igen. Og slår dig selv oven i hovedet hver gang du afviger fra den ‘happy-healthy-farverige-sunde-mad’ som så fint bliver fremvist på sociale medier.
Du BURDE jo elske at spise sundt-sundt 365 dage om året – det ser jo så flot ud. Og man bliver så lækker af det.
Hvorfor filan kan du ikke bare tage dig sammen og være én af dem?
Én af dem der elsker at træne, elsker at spise dine grøntsager. Én af dem der forsager sukker og nyder dine ‘glutenfrie alternativer’.
Well – måske fordi du sætter barren for højt? Måske handler sundhed slet ikke om perfektion – men om at lære at navigere.
Om selv at kunne vælge til og fra. Og at kunne nyde de ting som OGSÅ hører et sundt liv til; god vin, god mad, dessert – helst akkompagneret af godt selskab.
Måske er det slet ikke dig den er gal med.
Måske er dit ideal for hvad et sundt liv er, der skal kigges på?
Og måske er du faktisk slet ikke så langt fra mål. Måske skal du bare lære at navigere selv – og på den måde, på sigt, selv kunne vælge hvad du har lyst til hvornår; uden at gå ‘snack-attack’ hver gang du bliver præsenteret for noget ‘forbudt’?
Behøver jeg fortælle at jeg har set det ske – igen og igen?
Og at det er et helt klassisk mønster for rigtigt mange kvinder?
At det slet ikke er dig den er gal med – men at du bare har brug for redskaberne til at lægge det fundament, som gør at du selv bliver verdensmester til at styre dine egen kost? Uden dummer dogmer. Uden regler. Uden damebladsviden. Og uden restriktioner – og vigtigst af alt; uden kure.