"Jeg spiser faktisk rigtig sundt, jeg forstår ikke, hvor det går galt?"

Jeg oplever regelmæssigt kvinder sige noget i stil med: ’Jeg spiser faktisk rigtig sundt, jeg forstår ikke hvor det går galt’.

Faktum er at det (ofte - hvis vi dykker lidt dybere) går galt fordi hverdagen er ’for sund’ - forstået på den måde at den er for restriktiv.

Måske for lidt mad henover dagen – og så sniger der sig små (eller større) snack-attacks ind sidst på ugen (eller i løbet af eftermiddagen eller aftenen).

Måske for mange afsavn i hverdagene, der gør weekenden til et mentalt helle, hvor du kan 'slippe kontrollen lidt'.

”Men det kan da ikke vælte læsset?” tænker du. 
Jo, det kan det faktisk godt.

Det betyder ikke at overspisning engang imellem vælter læsset (det gør vi allesammen af og til i forskellige situationer) – men cyklisk overspisning i weekenden (eller om aftenen) som resultat af en restriktiv kost i hverdagen og for lidt mad henover ugen, kan potentielt være med til at afholde dig fra at nå i mål (hvis målet er vægttab).

Løsning? Mere mad henover ugen + færre forbud = mere stabile spisevaner = vægttab på sigt.

Note: ovenstående kan være én af mange (vidt forskellige) årsager til at et vægttab udebliver.

Er det nemt at 'fixe'? Nej, ikke nødvendigvis.

Er løsningen ens for alle? Slet ikke.

Er det være at være at være bevidst om? Uden tvivl.

Husk at du altid er velkommen til at skrive til mig, hvis du har lyst.

Hav den fineste dag.

Kærlig hilsen og god energi

- Celestine

Forrige
Forrige

Mit fokus har ændret sig

Næste
Næste

Om at fejlernære sine behov med mad