Ved du godt at din mand gider ikke at høre om ‘din flommede mave’ eller ‘dine tykke lår’?

Ved du godt at din mand gider ikke at høre om ‘din flommede mave’ eller ‘dine tykke lår’?

Eller bare sådan helt generelt at høre på, når du taler grimt om dig selv og din egen krop?

Ofte tror vi, at vi ‘helgarderer os’ ved at italesætte at vi godt er klar over at ‘det ikke er, som vi gerne vil have, det skal være’. Så tror han i hvert fald helt sikkert ikke, at vi ikke er klar over at vi ikke er perfekte.

Men du ‘helgarderer’ altså ikke dig selv ved at italesætte dine egne kropslige usikkerheder overfor ham.

Tværtimod. At italesætte din egen krop negativt er ikke bare destruktivt overfor dig selv - men også trættende at høre på.

Hvis han tænder på dig og har lyst til at have sex med dig, så er han sikkert temmelig ligeglad med dine blævrende lår eller eventuel appelsinhud - den intime del af sex eller intimitet har aldrig handlet om æstetisk perfektion.

Og inden jeg bliver godt og grundigt misforstået, må jeg understrege, at det her ikke handler om at du skal tilfredsstille ‘hvad han gerne vil have’.

Det handler udelukkende om at negativ selvsnak generelt er virkelig trættende at høre på - uanset om det kommer fra en partner, en veninder eller et familiemedlem. Partnerrelationen er bare ‘klassikeren’ som de fleste af os kan genkende os selv i.

Måske kender du situationen fra en veninde, der altid taler grimt om sig selv? Hvordan er det at høre på? Din partner har det på samme måde. Det gavner ingen.

At dele sårbarhed med hinanden i forhold til kost og krop kan give større forståelse for potentielle udfordringer i jeres relation - og naturligvis skabe en større forbindelse mellem jer (hvis fortroligheden er til det).

Men det har ingen sammenhæng mellem fatshaming og talen grimt om sin egen krop.

Jeg har endnu tilgode at møde en mand (eller veninde) der gider at lægge øre til den slags.

Måske det er på tide at skåne både ham - men mest af alt dig selv - for at snakke grimt om dig selv og din krops udseende?