At elske dig selv betyder ikke, at du ikke også kan have lyst til at ændre noget ved din krop.

IMG_9793.jpg

Midt i denne her 'elsk dig selv'-bølge (som bringer rigtig meget fint med sig) er der noget, der er vigtigt at adressere..

Og det er, at det faktisk også er helt okay at være forfængelig og ikke nødvendigvis bare at have lyst til at lade 'stå til'.

At godt kunne lide at være tilpas i eget skind.

At elske dig selv betyder ikke, at du ikke også kan have lyst til at ændre noget ved din krop.

Den afgørende forskel er bevæggrunden for at gøre det.

Hvis du føler at du først skal tabe dig 5 kg før du er helt god nok eller at du ikke er værdig så længe du har en delle på maven eller dine lår blævrer, jah, så skal vi kigge på noget andet end din krop og et vægttab. For så handler det lige netop ikke om din krop men (måske) mere om selvværd. Og det bør ikke afhænge af din krops udseende.

‘At elske dig selv' ikke bør være et nyt ideal du skal leve op til. Det er ikke sjældent, jeg hører kvinder være ærgerlige over, at de ikke er nået dertil hvor de kan 'elske deres deller' og dermed ikke har opnået den nye famøse 'elsk dig selv-balance'.

Hele denne her bølge er fin til at gøre opmærksom på at:

A) livet handler om uendeligt meget andet end asketisk kost, overtræning og sixpacks.

Og B) at gøre dig opmærksom på, at din egen værdi ikke er defineret af din krops udseende.

Men det betyder altså ikke at det ikke også er okay at være forfængelig eller at have lyst til at ændre ved din krop.

Det afgørende er bare at du selv er klar over og afklaret med, hvorfor du gør det og husker på at det - som udgangspunkt - ikke bør være formålet med dit liv i sig selv at tilfredsstille andre menneskers æstetiske preferencer.

Forrige
Forrige

"Jeg er doven”, "Jeg er sukkerjunkie”, "Jeg har ingen rygrad"

Næste
Næste

Afholder det her også dig fra at komme afsted til træning?