Jeg har været sådan lidt ekstra-sulten den sidste tid. Ikke efter mad - næh, jeg har været det, jeg kalder ‘snackeren’. Jeg har haft lyst til at græsse lidt hele dagen uden egentlig at være sulten.

Og mens jeg sagtens kunne dunke mig selv i hovedet over et det, så ved jeg efterhånden af erfaring, at det absolut ingenting gavner (udover potentielt at trigge yderligere snacking på negative selvfølelser og skam).

Jeg vælger den nysgerrige tilgang i stedet. At prøve at forstå, hvilket behov maden dækker.
Jeg observerer og skriver lidt ned (det fungerer godt for mig) .

Jeg er på den måde kommet frem til tre ting:

1) at mit energiniveau har været rimelig lavt de sidste par uger på trods af ‘optimal’ søvn (sikkert som resultat af årstid og ‘sult efter sol’ ).

2) at min arbejdsmængde er til den høje side i øjeblikket.

3) at jeg har ‘kedet’ mig lidt når jeg har prøvet at holde fri - men ikke har haft overskud til reelt af foretage mig noget andet, selvom jeg potentielt har masser af rare ting, jeg kunne give mig i kast med.

Så - konklusionen er, at jeg har spist på a) træthed og b) kedsomhed (fordi trætheden har været årsag til at jeg ikke har gjort noget andet) .

Men sandheden er jo at jeg sagtens kan lave rare og rolige ting selvom jeg er træt. Og hvis jeg nu fik hvilet hovedet liiiiiidt mere udover søvnen med rare og rolige ting, så ville jeg nok faktisk opleve at lidt af mit overskud kom retur (sammen med mere sol i ansigtet, bevares) .

Min pointe er, at det er nemmere at handle på noget, du er bevidst om. Og det bliver du ikke af at dømme det forkert - det kræver lidt nysgerrighed.

At give plads til de udsving der er og vide at det ikke varer evigt - gør det nemmere at være i uden at prøve at fjerne det ubehag det måtte medføre (ex ved at dulme det med mad, som medfører kortvarig glæde efterfulgt af endnu mere ubehag) .

Jeg ved at min krop, min appetit og min energi er en dynamisk størrelse ligesom din - og det er helt som det skal være😊