Jeg brugte virkelig mange år på at gå op i at ‘træne’; at træne rigtigt, at træne nok, at træne hårdt nok.

En løbetur var ikke rigtig god hvis jeg havde været nødt til at stoppe for rødt lys undervejs; det var jo snyd!

Og bevægelse udover den jeg lavede i træningsøjemed ‘talte ikke’.

Måske det stammede fra det utal af ‘ekspertudtalelser’ jeg gennem tiden havde læst og havde fået indprentet; ‘det perfekte træningsscenario’.

Intentionen med disse er ofte at få folk til at ‘træne korrekt’ og derved ‘finde gejsten’ - men ofte sker det modsatte; det paralyserer. Det bliver så ensporet at alt for mange bliver tabt på vejen.

Du mister gejsten fordi du får en følelse af at den eneste vej til en sund krop er ‘træning’.

Og hvis du ikke synes træning er sjovt, så er den eneste vej til en sund krop træning på pligt. Men det passer altså ikke.

Træning er ikke af afgørende betydning for en sund krop.

BEVÆGELSE er.

Din krop kan godt lide at blive brugt og bevæget - men den er ikke blevet ‘skabt til at checke ind i et fitnesscenter’. Det er blot ét af mange værktøjer til at bruge den. Hvis det er det du godt kan lide, så fyr den af!

Men der er så uendeligt mange andre aktiviter du også kan vælge mellem - og de behøver altså ikke at handle om ‘træning’.

Transportcykling, gåture, leg, dans, sex, ridning, kayak, badminton, kuglestød - what ever.

Brug din krop, møfl den, leg med den - den elsker det.

Og hvis du laver noget, du synes er sjovt, kan du faktisk også komme til at holde af det. Og få lyst til at gøre det igen. Og igen. Det er det der gør at det bliver en vane, du kan holde fast i.

At bruge din krop gør glad (det er det jeg kalder labradoreffekten) - og det er en dejlig bonus samtidig med at du fylder dit liv med mere af dét, du rent faktisk godt kan lide at lave😊