Afholder det her også dig fra at komme afsted til træning?
Scenariet er nogenlunde sådan her.. Træningstasken er pakket og klar. Du skal bare liiiige afsted, så gider du jo godt. Men det sker ikke. Du orker ikke. Du er alt for flad til at træningen bliver en realitet. Igen i dag.
"Hvorfor fanden kan jeg ikke bare tage mig sammen og komme afsted? Det gik jo lige så fint før ferien?!"
Det kan der være mange grunde til. Måske er du reelt flad lige nu og skal lige tillade dig selv at komme i gear igen efter ferien. Måske er motivationen ikke helt den samme nu som før ferien (aheeem, du ved, det der med bikinien..).
Eller måske har du ikke fundet den type bevægelse, du sådan rigtig synes er sjov at lave?
Træning for træningens skyld
Hvis der er noget jeg ikke er fan af, så er det at træne for træningens skyld. Altså at træne fordi ‘du bør’.
Hvad jeg er fan af, er at du finder noget du rent faktisk synes er sjovt at lave - sådan mere hobby-orienteret end trænings-orienteret og træner for din skyld.
Og hvorfor i alverden skal du så høre om, hvad jeg er - og ikke er - fan af?
Jo, det er fordi, der er en sammenhæng. En sammenhæng mellem om du kan lide at lave det du gør - og om du får det gjort.
Ser du.. Chancen for at du får gjort noget regelmæssigt er langt større, når det er noget du selv er motiveret til at gøre, fordi du synes det er sjovt - i modsætning til noget du føler du 'bør' gøre, fordi det er 'sundt'.
Husk nu: du behøver ikke at tjekke ind i et fitnesscenter for at det er ‘godt nok’.
Din krop er ligeglad - den vil bare gerne bevæges. Nogle gange blidt, andre gange med lidt mere smæk på. Men altid på dagsformen.
Tid til nye eventyr
Mit gyldne råd når det kommer til bevægelse er; gå på eventyr. Lav en liste over alle de ting du godt kunne - eller har kunnne - tænke dig at lave med din krop.
Og overvej så om det er ved at være tid til at dykke ned i bare én af dem. Husk at du har et helt liv til at gå på opdagelse. Leg lige med én ting af gangen, så det ikke bliver for overvældende eller ambitiøst og dermed bliver for svært at fastholde.
Jeg kommer lige med et par bud:
Det kunne være ridning, golf, latin mix, badminton, sprint (altså atletik), jiu jitsu, wake-boarding, gåture, pilates, redskabsgymnastik, zumba, tennis, windsurfing, crossfit (husk at der altid er begynderhold), samba, løbeture (lunteture tæller også), karate, squash, barretræning, vandski, salsa, springgymnastik, styrketræning, yoga, hækkeløb, reformer - you name it!
Stærk føles.. Lækkert.
Når det kommer til styrketræning, hvilket efterhånden er på mange kvinders ‘to-do-liste’, så oplever jeg at de fleste først rigtig finder gejsten ved det, når de er trygge i bøfburet og har en følelse af at være på hjemmebane.
Og når det sker er det intet mindre end en vaskeægte - både kropslig og mental - transformation.
Fordi.. Det føles empowering as fuck! (Pardon my French).
Det føles - jah - stærkt.
Og når den gejst findes, så føles det meget sjældent som træning længere. Fordi det - ligesom de andre ting nævnt ovenfor - bliver en hobby. (Note: det kan spinning, løb og andre fitnesshold altså også sagtens føles som for nogle, det er bare sjældent lige så intimiderende at kaste sig ud i).
For at koge det hele ned: din træning skal være sjov. Og måske er det dét der skal til, for at du igen kan komme i gear efter ferien?
Jeg udfordrer dig til at lave en kort liste. Hvis du nu havde frit valg på hylde ét - hvad kunne du så godt tænke dig at prøve at gå på eventyr i af bevægelse?
Hav den fineste dag - og husk at du altid er velkommen til at skrive til mig.
Kærlig hilsen
- Celestine